Mentoring foregår for det meste som en en-til-en relation mellem en mere erfaren person (mentor) og en mindre erfaren person (mentee). Men vi oplever at det kan være svært at skaffe nok mentorer til puljen af mentees, og vi ser derfor en stigende interesse for at etablere mentorprogrammer baseret på konceptet –gruppe mentoring.
Hvad er gruppe mentoring?
Gruppe mentoring kan tage mange former, men den mest almindelige form er hvor 1-2 mentorer har tilknyttet en gruppe på 5-10 mentees, hvor alle i gruppen bidrager til læring og videndeling. Denne form for mentoring er specielt karakteriseret ved at:
- Mentees har et fælles bredt læringsmål – f.eks. overgangen fra at være studerende til at starte på deres første fuldtidsjob.
- Mentees er selv ansvarlige for egen læring og at understøtte læring af de andre mentees i gruppen.
- Alle medlemmer af gruppen mødes samtidig og diskuterer det samme emne(r).
- Mentor fungerer som læringspartner og facilitator for gruppen, og er ansvarlig for at styre gruppedynamikken.
Egentlig er gruppe mentoring en kombination af gruppefacilitering og peer-mentoring hvor mentor(er) bidrager som facilitator for gruppedynamikken, hjælper mentees med videndeling og læring og giver input baseret på egen erfaring, f.eks. gennem historiefortælling, videndeling og feedback. Således hjælper både mentor såvel som mentees hinanden med at lære og udvikle sig inden for rammerne af det specifikke mentorprogram.
Fordele og ulemper ved gruppe mentoring
Vi vil gerne understrege at vi anbefaler, at når man gør brug af gruppe mentoring at det er en en-til-mange relation, hvor én mentor højst har 5 mentees. Jo flere deltagere der er i gruppe mentoring, des mere komplekst bliver gruppedynamikken hvilket oftest kan resultere i mindre læring og udvikling for den enkelte.
Derudover er gruppe mentoring væsentligt anderledes end en-til-en mentoring, idet mentor er nødt til at anvende andre værktøjer og besidde andre kompetencer. På den anden side giver gruppe mentoring også god mulighed for at vænne deltagerne til processen med medlæring og hjælpe andre med at lære, mens de tager ansvar for egen læring.
Nogle af fordelene ved gruppe mentoring er at:
- Mentees kan få indsigtsfuld læring fra mentor såvel som de andre mentees.
- Deling af karrieredrømme, ambitioner og bekymringer, skaber en følelse af samhørighed, gensidig forståelse og bekræftelse.
- Det involverer mere end to individer, og udvikler en mangfoldig tankegang, praksis og forståelse.
Nogle af ulemperne ved gruppe mentoring er at:
- Mentorrelationen bliver mindre personlig og niveauet af fortrolighed kan være begrænset.
- Der kan opstå konkurrence om mentors opmærksomhed, som kan skabe en barriere for samarbejde og læring.
- Alle har forskellige behov, som der skal tages hensyn til.
- Det kan være besværligt at planlægge møderne, så alle kan deltage.
Essensen af mentoring
Essensen af mentoring er at det på samme tid kan give værdi på både et strategisk, organisatorisk og individuelt plan. Eftersom mentoring er et læringsforløb der finder sted inden for en klart defineret ramme, påvirkes mentor og mentee i retning af det overordnede formål. Uden at foreskrive en bestemt plan for deres mentorforløb, bidrager rammen med retningslinjer og værktøjer, hvilket giver fleksibilitet i mentorgruppen og giver plads til, at de enkelte kan fastsætte deres egne mål og løsninger.