Hver eneste dag tager vi alle en mængde små og måske flere store beslutninger – men rationelle er de sjældent, selv om vi tror det! Tværtimod, så er vi ”rationelle” mennesker tilbøjelige til at følge irrationelle mønstre i vores beslutninger, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige resultater.
I en workshop med professorer og forskere undersøgte vi, hvorledes disse oplever beslutningsprocesserne i den akademiske verden samt hvilke irrationelle beslutningsmønstre – biases og fordomme, som oftest kommer til udtryk her. Følgende fire biases blev oplevet som særligt fremherskende:
Stereotyping – når du forventer, at en gruppe af personer eller en person har nogle særlige egenskaber uden, at du har undersøgt dette konkret. Det giver os mulighed for hurtigt at identificere, om nye personer, vi møder, er venner eller fjender, ufarlige eller farlige; men vi har en tendens til at stole for meget på vores egen første indtryk af andre.
I den akademiske verden hører vi en del om, hvordan de er på det sundhedsvidenskabelige fakultet, eller på det naturvidenskabelige fakultet. For ikke at tale om de stereotype opfattelser, de akademiske medarbejdere kan have om de administrative medarbejdere og omvendt. Når vi matcher mentorer og mentees på tværs af fakulteter, så er der nogle klare antagelser om, hvor det er muligt, og hvor det vil være meget svært at kommunikere på tværs af fag. Det giver et klart indtryk af en meget silo-opdelt akademisk verden.
Bandwagon effect – sandsynligheden for, at en person vil støtte op om en holdning øges, når der er mange, som har den holdning. Dette er en af årsagerne til, at møder bliver uproduktive, når der er for mange deltagere, som ligner hinanden.
I forskning bidrager bandwagon-effekten ofte til, at mindretallet ikke bliver hørt. I vores arbejde med mentorprogrammer på universiteter handler dette ofte om køn og om nationalitet. Der er faktuelt færre kvindelige forskere og kvindelige professorer, og de udenlandske forskere er naturligt også i mindretal på det enkelte universitet. Derfor kan det blive en udfordring i forskningen at sikre, at alle perspektiver bliver hørt, og dermed kan bandwagon-effekten få betydning for kvaliteten i forskningen.
Overconfidence – nogle af os tror for meget på vores egne evner, hvilket får os til at tage større risici. Eksperter har en større tendens til at være overmodige og tro for meget på sig selv, end personer som ikke opfatter sig selv som eksperter.
Det er en indbygget del af den akademiske verden, at professorer og forskere bliver opfattet som, og til tider også ser sig selv som, eksperter. Det afhænger i høj grad af den enkelte persons selvindsigt og evne for empati at undgå sidstnævnte bias. Forskningsledere, som tror for meget på sig selv, risikerer at overstyre forskningsgruppen og overse elementer, som kunne være vigtige for forskningen.
Blind-spot bias – manglende evne til at se og erkende egne biases er et bias i sig selv. Det er meget nemmere at se, når andre er fordomsfulde end at se det i sig selv! Her er den akademiske version nok hverken værre eller bedre end andre fag og organisationer. Det er altid nemmere at finde fejl hos andre, end hos sig selv.
Eller hvad mener du? Hvordan ser det ud i din organisation og inden for dit fag?
