Mentorprogrammer i virksomheder og organisationer

Forfatter(e): Kirsten M. Poulsen & Christian Wittrock
Forlag: DJØF Forlag
Udgivelse: 2012
ISBN:9788757418378
Sprog: Dansk
Antal sider: 478
Pris: 250 ekskl. moms
Beskrivelse: Mentorprogrammer er kommet på dagsordenen hos virksomheder og organisationer i arbejdet med at udvikle og fastholde ledere såvel som medarbejdere. Bogen samler og formidler viden om mentorprogrammer i virksomheder og organisationer med fokus på at etablere programmer, som giver forretningsmæssig mening – og som giver udbytte for både virksomheden og deltagerne.
Bogens syv cases - Danfoss, DJØF, Finanssektorens Uddannelsescenter, Innovasjon Norge, Københavns Kommune, Rambøll Management Consulting, Spar Nord Bank - giver eksempler på, hvordan mentorprogrammer kan gennemføres med forskellige formål og med forskelligt udbytte for den enkelte.
De konkrete råd sættes i teoretisk perspektiv med en model, der både anvendes til at forstå og til at evaluere mentorprogrammer – noget som ofte overses i organisatoriske mentorprogrammer. Bogens grundlæggende fundament er desuden koblet op til den hidtil største undersøgelse af mentorprogrammer i Skandinavien – gennemført af bogens forfattere.
Anmeldelser af bogen
"Bogens forfattere har stor praktisk erfaring med mentoring på alle niveauer samt tilrettelæggelse af mentorprogrammer og undervisning, og det får læseren fuldt udbytte af ved de mange konkrete eksempler og fyldige referencer til studier og andre datakilder".
Karsten Lollike, Corporate Vice President, Novo Nordisk
"Bogen sætter fokus på de helt centrale udfordringer inden for mentoring: hvad, hvorfor, hvem og hvordan. Den fører læseren grundigt gennem fagområdet og giver ledere og HR professionelle inspiration og værktøjer".
Henrik Holt Larsen, Professor Emeritus, CBS