Lille startupvirksomhed vil afhjælpe verdens fødevaremangel
Af Pia Prip Hansen - 08.03.2022
Ølbrygning er en af verdens største fødevareindustrier og rester fra ølbrygning er enorm og en uudnyttet ressource. Ved at tænke cirkulær og spise upcycling ønsker den lille sjællandske startupvirksomhed Agrain at afhjælpe verdens fødevaremangel, og som first movers bidrage til at sikre bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer og genanvende spildprodukter.
”Jeg har en indre agenda om at nå at redde 5 millioner mennesker fra sult med den her virksomhed inden for få år”.
Sådan siger Karin Beukel, der sammen med medstifter Aviaja Riemann-Andersen i 2018 etablerede virksomheden Agrain, som upcycler restproduktet mask fra ølproduktionen, og giver den ellers spildte mask nyt liv ved at forvandle det til fødevarer som for eksempel mel, chips og andet.
Karin Beukel, Co-Founder Agrain
På verdensplan bliver der ca. produceret 200 mia. liter øl om året, hvilket betyder at der produceres mere end 40 mio. tons mask globalt. Ifølge Karin betyder dette at råvareforsyningen er sikret, og ved at upcycle mask kan de dække 10% af det globale kalorieunderskud som WHO forudsiger, kommer i 2027.
Drevet af at ville skabe forandringer og gøre en forskel
Agrain hører til den nye generation af impact startups, hvor selve forretningsmodellen er funderet i at tage et bæredygtigt ansvar og bidrage med løsninger på velfærdsstatens udfordringer. De sidste par år har der været et paradigmeskifte i forhold til, hvilken type startups der kom frem for bare 20 år siden. Flere nye iværksættere ønsker med deres virksomhed at bidrage til at løse større samfundsmæssige udfordringer.
”I forbindelse med min ansættelse som forsker, blev jeg opmærksom på de her enorme spildstrømme vi har i verden herunder mask og hvordan det ville kunne ændre hele verdensordenen, og sørge for at der er fødevarer nok til alle. Da det gik op for mig, så tænkte jeg, at det kunne ikke passe. Og så var det at vi startede den her nye virksomhed” fortæller Karin.
Ifølge Karin så er der virkelig behov for at der bliver opbygget noget systematisk viden omkring hvordan man upcycler spild fra fødevareindustrien, og de oplever at være et forgangsbillede for mange andre, som de specielt mærker ved, at de bliver kontaktet af andre som beder dem hjælpe med at håndtere andre typer af spildstrømme.
”Det er os der er first movers på dette område. Vi har taget noget som er biologisk udfordrende og derfor ved folk også, at den viden, som vi har opbygget kan appliceres på mange andre sidestrømme” siger Karin.
Intet er umuligt – det handler om at ville det nok
Da Agrain i starten præsenterede deres idé om at genanvende spildproduktet mask, blev de mødt af en vis skepsis fra branchen. For eksempel sagde bryggerierne at det var umuligt.
”Jeg mener ikke at det er umuligt, selvom jeg godt ved, at der ligger en masse kompleksiteter i det. Det handler nok mere om at det ikke var vigtigt nok for dem at finde løsningerne. At finde en løsning på sult problematikken. Hvis vi skal have en jord også til mine børn og vores børns fremtid og generationerne efter os, så skal vi stoppe med at misbruge planeten, på den uhensigtsmæssige måde vi har gang i. Og fødevare systemet er bare et af de mest håbløse elementer i den måde vi misbruger” siger Karin.
Hver dag står bryggerierne med overskuds mask, som svarer til 85% af et bryggeris totale overskud af spildprodukter. Ifølge tal fra den danske bryggeriforening, så er der i 2020 registreret 228 bryggerier i Danmark.
”Bryggerierne er jo også et håndværk. De hader at der går noget til spilde. De er åbne overfor at finde en løsning. Men det handler om at finde en løsning, der både teknologisk og rent forretningsmæssigt virker, og det er det, som vi kan præsentere til markedet. Hvis jeg havde et bryggeri, ville jeg også være lidt nervøs for, om der kunne komme nogle negative historier ud af det her, men nu har vi bevist at det faktisk er meget positive historier,” siger Karin.
Karin Beukel i produktionen hos Agrain.
En teknologi med ambitiøse globale perspektiver
En ting har været at overbevise bryggerierne, noget andet er at bygge den proces op som det kræves når man har en industristartup, hvor der er et større cash burn i forhold til andre startups, fordi når man taler om upcycling, så kan man ikke bare outsource startupprocessen.
”Når man skal tage noget, som er en rest fra en anden virksomhed og upcycle det, så skal du have et egenkontrol program, der sikrer at alle processer er sikre. Du skal bruge ny teknologi i de processer. Man kan derfor ikke outsource, fordi der er ikke andre der har det her produktions set up. Vi holder for eksempel den mask varm, som vi afhenter. Du kan ikke outsource det til nogen, fordi der er ikke andre, som der har det. Så er det lidt nemmere at lave en ny kiksproduktion eller en ny plantebaseret burger produktion. Der er andre der kan lave ingredienserne for dig. Det vi laver, er nye ingredienser. Det er ud fra en helt ny proces baseret på et restprodukt. Kompleksiteten er langt højere” siger Karin.
De produkter som Agrain producerer, har en mindre klimabelastning, fordi de bruger noget som ellers ville blive smidt ud, de bruger ikke noget jord eller vand til at producerer deres mel. Samtidig udleder de kun 0,7 CO2 per kilo mel, hvor der globalt set udledes 1,5 – 1,7 CO2 per kilo mel som produceres*. Og ifølge Karin, så ved de at de kan komme helt ned på 0,2.
De første 3 år har Agrain brugt på at bevise casen, og at der er et marked for at tænke cirkulært. Selvom de blev hårdt ramt af Corona nedlukningerne, så tror både de og investorerne på projektet, allerede om 3-5 år så forventer de at omsætte for 50 millioner Euro, og har produktion i flere lande i Europa og Afrika.
*Beregningerne er lavet af studerende ved Københavns Universitet og er nu ved at blive valideret af et tredjeparts bureau.